Kære Medlemmer og Forældre
Bestyrelsen indkalder til ekstraordinær generalforsamling
torsdag den 18. juni 2026 kl. 17.00 i klubhuset.
Dagsorden:
1. Nyt forretningsudvalg
2: Vedtagelse af nye vedtægter
I de nye vedtægter beskrivelse af forretningsudvalg og tilføjelser i formål mm for at fremhæve og styre almennyttigheden.

Vedtægter Knudsker Idrætsforening 2026

Udkast til nye vedtægter:

VEDTÆGTER

Udkast til nye vedtægter for Knudsker Idrætsforening

  • 1: NAVN OG HJEMSTED
    Foreningens navn er Knudsker Idrætsforening.
    Foreningen er hjemmehørende Aakirkebyvej 138, 3700 Rønne i Bornholms Regionskommune.
    Foreningen er stiftet den 4. december 1963.
  • 2: FORMÅL
    Foreningens formål er ved idræt og andet kulturelt virke at fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel.

Det er desuden foreningens formål at udvikle medlemmernes lyst til at engagere sig og tage et medansvar i foreningen.

  • 3: MEDLEMSKAB AF ANDRE FORENINGER
    Foreningen er tilsluttet DGI, de enkelte afdelinger er tilsluttet et specialforbund under DIF. Foreningens medlemmer er pligtige til at overholde disse foreninger og organisationers love og bestemmelser.
  • 4: MEDLEMSSKAB OG EKSKLUSION
    Stk. 1 Som medlemmer kan optages enhver, som tilslutter sig foreningens formål. Passive medlemmer kan optages.

Stk. 2 Bestyrelsen kan udelukke et medlem, når den finder grund hertil. Det udelukkede medlem kan anke kendelsen på førstkommende generalforsamling.

  • 5: ARBEJDSOMRÅDE
    Foreningen kan tage de aktiviteter på programmet, som bestyrelsen vurderer, der er behov for i henhold til formålsparagraffen.
  • 6: LEDELSE
    Stk. 1 Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af a) fællesformand, b) næstformand, c) sekretær, d) kasserer og e) formændene for aktivitetsudvalgene (eller ved forfald deres stedfortrædere.
    Bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden.

Stk. 2 Den daglige ledelse varetages af et forretningsudvalg bestående af fællesformanden, næstformanden, sekretæren og kassereren. Forretningsudvalget fastsætter selv deres forretningsorden.

Stk. 3 Der skal oprettes aktivitetsudvalg til de forskellige idrætsgrene og andre udvalg. Ledelsen tager initiativ til at nedsætte udvalgene.
Udvalgene skal bestå af 3-5 personer.

Udvalgene er budget ansvarlige, men har ingen økonomisk kompetence, udover det af ledelsen godkendte budget. Udvalgene har pligt til at holde ledelsen orienteret om arbejdet i udvalgene, samt ret og pligt til at deltage i møder med ledelsen i henhold til forretningsordenen.

Personer i den daglige ledelse kan samtidig sidde som formand for et aktivitetsudvalg.

Stk. 4 Nye sportslige udvalg skal godkendes midlertidigt af bestyrelsen, hvorefter endelig godkendelse kan finde sted på førstkommende generalforsamling.

Stk. 5 Bestyrelsen kan nedsætte ikke-sportslige udvalg og arbejdsgrupper efter behov. Disse udvalg/arbejdsgrupper arbejder under ansvar over for bestyrelsen og råder ikke over egen økonomi.

Stk. 6 Vedtagelse i bestyrelse og udvalg kræver at over halvdelen af de fremmødte stemmer herfor. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 7 Alle forretningsudvalgsmedlemmer har ret til at overvære møderne i aktivitetsudvalgene, dog uden at have stemmeret.

Stk. 8 Der føres beslutningsprotokol over vedtagne beslutninger i både forretningsudvalg og bestyrelse.

 

Fællesformanden vælges på generalforsamlingen i lige år, økonomi- og administrationsformand vælges i ulige år og næstformand vælges i ulige år.

Hvis der i løbet af året sker frafald, skal bestyrelsen selv finde en afløser, som kan varetage posten indtil næste generalforsamling.

På generalforsamlingen vælges desuden 2 revisorer.

  • 7: KONTINGENT
    Foreningens kontingent fastsættes af bestyrelsen, efter indstilling fra aktivitetsudvalgene og økonomiformanden.
  • 8: MEDLEMSFORHOLD
    Foreningens medlemmer og bestyrelse og udvalg hæfter IKKE personligt for de af foreningen indgåede forpligtelser, for hvilke alene foreningen hæfter med dens formue.
    Foreningens medlemmer har ikke nogen økonomisk forpligtelse over for foreningen udover kontingentforpligtelsen.
    Foreningens medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.
  • 9: GENERALFORSAMLING
    Stk. 1 Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes hvert år i februar måned og indkaldes ved annoncering i dagspressen og på klubbens hjemmeside med angivelse med mindst 8 dages varsel.

Stk. 2 Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 4 dage før generalforsamlingen.

Stk. 3 Kun fremmødte medlemmer, der er fyldt 15 år, og som har været medlem af foreningen i mere end 10 dage har stemmeret, samt forældre til børn under 15 år, der indenfor det sidste år har dyrket idræt i foreningen. Trænere, ledere og udvalgsmedlemmer er alle medlemmer af foreningen.

Stk. 4 Valgbar til bestyrelsen, er enhver der kan vedgå sig disse vedtægter. Ingen kan vælges mod sin vilje.

Stk. 5 Bestyrelsen skal fremlægge forslag til sammensætning af bestyrelsen for det kommende år, samt forslag til revisorer. Valg af ledelse og revisorer skal være skriftlige hvis blot en ønsker det. Bestyrelsens forslag skal være kendt via nyhedsmail og foreningens hjemmeside, senest 8 dage før generalforsamlingen.

Stk. 6 Beretninger og visioner for de enkelte aktivitetsudvalg skal være på foreningens hjemmeside senest 8 dage før generalforsamlingen og kan drøftes på generalforsamlingen.

Stk. 7 På generalforsamlingen afgøres alle sager ved almindeligt stemmeflertal (over halvdelen). Ved afstemning om ledelsens forslag jævnfør stk. 5, til udelukkelse af et medlem samt ved ændring af disse vedtægter, kræves mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer for forslaget. Navneændring skal yderligere godkendes på en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling med det ene punkt på dagsordenen.

Stk. 8 Der føres protokol over vedtagne beslutninger.

  • 10: DAGSORDEN

På den ordinære generalforsamling behandles følgende:
1. Valg af dirigent.
2. Aflæggelse af bestyrelsens beretning og vision for fremtiden ved fællesformanden.
3. Forelæggelse af de reviderede regnskaber.
4. Behandling af forslag.
5. Afstemning om forslag til personvalg, fremsat af bestyrelsen.
I tilfælde af at forslaget ikke opnår 2/3 flertal skal der foretages skriftligt valg:
Valg af fællesformand i lige år, sekretær i lige år, kasserer i ulige år, valg af næstformand i ulige år.
6. Valg af revisorer for 1 år.
7. Eventuelt.

  • 11: EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING
    Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når formanden eller flertallet af bestyrelsen finder det fornødent, samt når mindst 50 af foreningens stemmeberettigede medlemmer stiller skriftligt krav herom med forslag til dagsorden.
    Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter, at kravet herom er modtaget, og den skal indvarsles i lighed med den ordinære generalforsamling.
  • 12: ANSVAR
    Foreningen tegnes ved underskrift af fællesformanden, dog ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom samt ved optagelse af lån, af den samlede bestyrelse
  • 13: BESTYRELSENS BESLUTNINGSDYGTIGHED
    Ledergruppen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er til stede. Ved økonomiske beslutninger udover den daglige drift, samt ved budgetgodkendelse skal hele bestyrelsen være til stede.
    Vedtagelse i bestyrelsen kræver, at over halvdelen af gruppens medlemmerne stemmer herfor.
    Der føres protokol over vedtagne beslutninger.
  • 14: REGNSKABSÅR
    Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
    Kassereren er ansvarlig for foreningens regnskab.

Revision foretages mindst 1 gang årligt. Regnskabet fremlægges i revideret stand på generalforsamlingen.

  • 15: OPLØSNING
    Stk. 1 Foreningen kan kun opløses, når 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede aktive medlemmer i 2 på hinanden følgende ekstraordinære generalforsamlinger stemmer herfor.

Stk. 2 Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de i § 2 fastsatte formål eller andre almennyttige formål i Rønne eller omegn.

Stk. 3 I tilfælde af foreningens ophør skal eventuelle ikke brugte midler, som måtte stamme fra udlodning fra en spillehal, tilgå andre velgørende, almennyttige formål eller tilbageføres til tilladelsesindehaver (spillehallen) og afgiftsbelægges.

 

Vedtaget den              2026